Ejendomsadministrator til KIRKBI


 Billund, Denmark

Ejendomsadministrator til KIRKBI  

Har du et par års erfaring eller mere med ejendomsadministration? Så har vi et job med mange spændende udfordringer, en stor kontaktflade og rigtig gode udviklingsmuligheder. Erfarne kolleger står klar til at lære dig op, så du på sigt kan blive ansvarlig for din egen ejendomsportefølje.

Lær mens du assisterer dit team

Stor vækst i ejendomsporteføljen og igangværende byggerier i Billund giver os et øget behov for hjælp til  ejendomsadministration og andre tilknyttede opgaver. I Real Estate afdelingen er vi 27 kolleger med forskellige funktioner og fordelt på vores kontorer i Billund, København og Schweiz . Du kommer til at arbejde særligt tæt med den nuværende ejendomsadministrator og en tilknytttet jurist. Du assisterer med generel ejendomsadminstration og andre ejendomsrelaterede opgaver såsom:

  • udarbejdelse af bolig- og erhvervslejekontrakter med tilhørende bilag, samt efterfølgende registrering af lejer i UNIK Bolig 4
  • håndtering og registrering af ind- og udflytninger af lejere
  • opkrævning af leje m.v. og registrering af indbetalinger fra lejere i UNIK Bolig 4
  • udarbejdelse af varme- og udlægsregnskaber for ejendomme, og efterfølgende bogføring
  • daglig kontering af kreditorfakturaer i bogføringssystemet
  • standardekspeditioner og korrespondance i forbindelse med ejendomshandler  i Danmark og udlandet, herunder fx ved udfærdigelse af refusionsopgørelser, tinglysning mv.

Erfaring med ejendomsadministration

Vi er et familiekontor med en særlig atmosfære – det vil du hurtigt mærke.  Vi værdsætter samarbejde, både internt og eksternt, og derfor er det vigtigt, at du er en teamspiller, som også har gode kommunikative evner. Punktlighed og omhyggelighed med registreringer er alfa og omega. Det betyder, at du skal være struktureret og kunne lide administration – og du er selvstændig og kan tage beslutninger omkring dine opgaver. Fagligt forestiller vi os, at du:

  • er uddannet finansøkonom eller lignende, og det er et plus, hvis du har gennemført Ejendomsforeningens Ejendomsadministratoruddannelse
  • har minimum 2 års erfaring som ejendomsadministrator. Alternativt har du erfaring fra advokatkontor/bank/ejendomsmæglerkontor, hvor du har arbejdet med lignende opgaver
  • har kendskab til lejelovgivningen og til udarbejdelse af bolig- og erhvervs lejekontrakter, og måske har du kendskab til ekspeditioner inden for ejendomshandel, udlejning mv.
  • allerede er bruger af et boligadministrationssystem, og det vil være en fordel hvis du har erfaring med UNIK Bolig 4
  • har nogen erfaring med bogføring
  • er rutineret bruger af Excel, Outlook og Word, og du taler og skriver dansk og engelsk flydende.

Ansøgningsproces

Den officielle ansøgningsfrist er udløbet og du skal derfor IKKE bruge nedenstående knap for at ansøge. Ønsker du at komme med i processen, skal du fremsende et opdateret CV og ansøgning til Pia Bolander på pbo@juridisk-vikar.dk.

Bemærk at deadline for ansøgning er allerede på onsdag den 14. juni kl. 12.00.

 

KIRKBI A/S

KIRKBI A/S er familien Kirk Kristiansens investerings- og holdingselskab. KIRKBI A/S ejer 75 % af LEGO® Koncernen og 29,9 % af Merlin Entertainments Group, der driver en række familieoplevelses- og forlystelsesaktiviteter inklusiv LEGOLAND® Parker og LEGOLAND® Discovery Centers. KIRKBI A/S leverer endvidere administrative ydelser til fonde og aktiviteter, som familien har tilknytning til. Kendetegnende for alle vores aktiviteter er en målrettet indsats og krav omkring kvalitet, iværksætterånd og menneskelig omsorg. Du kan læse mere om os på www.KIRKBI.com


Apply for this position