Netværkskonsulent


 Billund, Denmark

Netværkskonsulent  

Er du en ørn til Cisco og/eller Fortinet Networks, og har du lyst til at designe, udvikle og implementere en platform, hvor begge teknologier tages i brug? Stillingen som netværkskonsulent giver dig mulighed for at drive udvikling, design og implementering af et moderne netværksmiljø?

Stærk konsulent, der gennem dialog maksimerer effekten af løsningerne

Som netværkskonsulent sikrer du, at vi får skabt et unikt, modulært og tidssvarende netværksmiljø for blandt andet KIRKBI A/S, familien Kirk Kristiansens investerings- og holdingselskab samt tilhørende selskaber. Du indgår i et team med ambitioner om at skabe fremtidens netværksplatform.

I jobbet har du blandt andet fokus på:

  • At skabe løsninger som forbedrer vores kunders hverdag ud fra en moderne arkitektur, hvor agilitet og userbility er i fokus
  • Løbende at udvikle din viden om relevante forretningsrelaterede emner og derigennem optimere vores løsninger, samt aktivt tilvejebringe forslag til forbedringer på vores platforme
  • At understøtte udvikling af teknologi målrettet til slutbrugere samt identificere og tage ejerskab over it-problemer, som du virkelig prioriterer at løse

Omsorg er noget vi gør

Du bliver en del af et team på 10, som proaktivt støtter slutbrugere og sørger for at ramme deres behov. Som medarbejder i KIRKBI bliver du en del af et miljø, hvor samarbejde, kvalitet, kreativitet og ikke mindst omsorg er værdier vi navigerer efter hver eneste dag. Vi gør lidt ekstra for andre - ikke fordi vi skal, men fordi det føles rigtigt. Det kan du se dig selv i, og du trives desuden med at arbejde selvstændigt og proaktivt i opgaveløsningen.  

Fleksibel og servicevant it-ekspert  

I hverdagen går dine opgaver fra det helt simple til det komplekse, mens du balancerer kundernes behov for at have en eller flere netværksplatforme tilgængelige, der understøtter en bred vifte af behov. Her er det afgørende, at du er fleksibel, og at du trives i et miljø hvor loyalitet og situationsfornemmelse betyder meget. Dine øvrige kvalifikationer omfatter:

  • Du har relevante certifikater og en bred viden vedr. netværk generelt
  • Du har mindst 3 års erfaring med Cisco og/eller Fortinet
  • Du er en servicemindet holdspiller og en god formidler med godt humør, som kan kommunikere effektivt og problemfrit med kolleger, interessenter og slutbrugere på både dansk og engelsk. Hvis du kan tale tysk, er det et plus
  • Du besidder en høj grad af integritet, loyalitet og fortrolighed
  • Du har kørekort og kan fremvise en ren straffeattest  

Du må forvente nogle dages rejseaktivitet om året. 

Husk at vedhæfte CV og ansøgning, når du søger stillingen. Ansøgningsfristen er 17. februar 2019, men vi indkalder løbende kvalificerede kandidater. Vi glæder os til at høre fra dig.

KIRKBI A/S

KIRKBI A/S er familien Kirk Kristiansens investerings- og holdingselskab. KIRKBI A/S ejer 75 % af LEGO® Koncernen og 29,9 % af Merlin Entertainments Group, der driver en række familieoplevelses- og forlystelsesaktiviteter inklusiv LEGOLAND® Parker og LEGOLAND® Discovery Centers. KIRKBI A/S leverer endvidere administrative ydelser til fonde og aktiviteter, som familien har tilknytning til. Kendetegnende for alle vores aktiviteter er en målrettet indsats og krav omkring kvalitet, iværksætterånd og menneskelig omsorg. Du kan læse mere på www.KIRKBI.com.


Apply for this position