Kontorelev med speciale i økonomi til KIRKBI A/S


 Billund, Denmark

Ønsker du at få en bred økonomiuddannelse i en spændende virksomhed, der ejer 75% af LEGO Koncernen? Så har du nu mulighed for at starte din karriere hos KIRKBI A/S, som er familien Kirk Kristiansens investerings- og holdingselskab. Vi  er pt. ca. 150 medarbejdere, der samarbejder på kryds og tværs af forskelligartede afdelinger som Finans, Investering, Ejendomme, Jura, fonde og HR. Vi arbejder ud fra stærke værdier, hvor kvalitet, sammenhold og mennesker betyder meget.     

Velstruktureret uddannelse

Du vil få din daglige gang i vores lyse og moderne hovedkontor i Billund og arbejde tæt sammen med 34 dedikerede, erfarne og dygtige kolleger i finansafdelingen. Din uddannelse vil være velstruktureret fra dag ét og du vil gennem hele uddannelsesforløbet have tæt sparring med en uddannelsesvejleder, der vil støtte og guide dig i dine daglige opgaver og samtidig have et særligt øje for netop dit udviklingspotentiale.

Som økonomielev gennemgår du en 2-årig uddannelse, hvor vi sørger for, at du kommer rundt i hele finansafdelingen. Du vil blandt andet:

- Arbejde med finans-, debitor- og kreditorbogholderi 

- Få indsigt i værdipapirområdet, når du er med til afviklingsdelen på handel med aktier og obligationer

- Være med i periodeafstemninger af fx aktie- og obligationsporteføljer

- Få kendskab til konsolidering gennem samarbejde med vores controllere

- Du vil herudover være på skolebænken nogle uger om året.

 

Engageret og motiveret for at lære

Du skal opfylde overgangskravene til kontoruddannelsen med speciale i økonomi – fx via EUX eller et grundforløb (HG2, HGV, HGS) fra en handelsskole. Har du en studentereksamen (HF, STX, HTX, HHX), skal den være suppleret med en EUD-student uddannelsesretning kontor. Derudover forestiller vi os, at du:

- Er positiv og åben over for at lære nyt og forfølger dette ved at spørge og sparre med andre

- Er struktureret og detaljeorienteret, så du er god til at planlægge dine opgaver og overholde tidsplaner

- Har flair for at arbejde med data og systemer

- Er serviceorienteret og imødekommende i din tilgang til kolleger og kunder

- Er god til at arbejde med MS Office-pakken

- Er i stand til at begå dig på engelsk

 

Ansøgning og kontakt

Vi ønsker stillingen besat pr. 01-09-2019. Du søger stillingen via dette link. Husk at vedhæfte CV og ansøgning.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Investment Controller Johnny Dyrberg på 22 75 75 79.

Denne stilling blev slået op 10-12-2018 og kan være online i op til 10 uger fra denne dato. Vi læser løbende ansøgningerne igennem og forventer at indkalde til de første samtaler i februar 2019.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Om KIRKBI A/S

KIRKBI A/S er Kirk Kristiansen familiens holding- og investeringsselskab. Selskabets strategiske aktiviteter omfatter 75% ejerskab af LEGO Koncernen, 29,7% ejerskab af Merlin Entertainments plc, som blandt andet driver LEGOLAND parkerne, og investeringer i bæredygtig energi. Selskabets investeringsaktiviteter omfatter desuden betydelige langsigtede investeringer i virksomheder som ISS, Falck og Nilfisk samt ejendomsinvesteringer i Danmark, Storbritannien, Schweiz og Tyskland.

www.KIRKBI.com.


Apply for this position