Hestepasser til Blue Hors


Randbøldal
Monday, February 1, 2021  

Vi søger erfarne Hestepassere med passion og ambitioner til vores stalde i Randbøl. 

Brænder du for hestevelfærd og har du god erfaring med pasning af heste? Søger du en arbejdsplads, hvor du har mulighed for at udvikle dig? Så er denne stilling måske noget for dig.

Bliv del af én af landets bedste ridestalde
Blue Hors har dygtige og engagerede medarbejdere. Vi går ikke på kompromis og vi ønsker, at vores heste har perfekte forudsætninger for at udvikle sig positivt. Det kræver fokus på kvalitet og effektivitet – og det er her du kommer ind i billedet. Hestevelfærd har høj prioritet og vi har brug for medarbejdere, der har et øje for hesten og samtidig kan sikre, at alle staldopgaver løses i løbet af arbejdsdagen.

Du ønsker at udvikle dig selv og Blue Hors
Du har din daglige gang i stalden og du befinder dig godt sammen med hestene og tager aktivt del i alle staldopgaver. Du er en god kollega og formår at finde de rigtige løsninger i samarbejde med andre. Din omfattende viden om heste gør det let for dig at ”se hesten” og i et samspil med dine kollegaer sørge for, at alle heste trives. I fællesskab udfordrer vi vores måde at arbejde på med en ambition om, at vi hele tiden fornyer og forbedrer os. Du er nysgerrig og sammen med dine kollegaer driver du forbedringsinitiativer og motiverer dine omgivelser til at yde deres bedste.

Du brænder for dit arbejde
Det er naturligt for dig at tage ansvar. Du er pligtopfyldende og sætter en ære i at stalden ”spiller” og at opgaver løses på forsvarlig og ikke mindst sikker vis. Herudover er det vigtigt at du:

  • Har betydelig erfaring med at arbejde i ridestalde
  • Prioriterer hestevelfærd højt
  • Har kørekort (kørekort til lastbil vil være et ekstra plus)
  • Har et godt overblik og et godt humør
  • Måske også har erfaring med avlsarbejde?

Stillingen er en fuldtidsstilling (37 timer/uge) og vi tilbyder løn efter kvalifikationer.

Er du interesseret?
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sportschef Ulrik Gerstorf Sørensen (ugs@bluehors.com).

Send os gerne ansøgning allerede i dag. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, og lukker opslaget når vi mener at have fundet de rette kandidater.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Blue Hors er et af Europas førende hestesportscentre, med alt under et tag; Hingste, Internationale topekvipager, salgsheste og vores helt egen serie af plejeprodukter til heste, Blue Hors Care. Via vores avlshingste bestræber vi os på at fremme avlen af rideheste, og vi betjener med succes hopper i både ind- og udland. Vores ryttere deltager ved stævner nationalt såvel som internationalt, og ekvipager fra Blue Hors har vundet adskillige Danmarksmesterskaber i dressur samt deltaget ved Europamesterskaber, Verdensmesterskaber og Olympiske Lege. Vores Blue Hors Care-serie indeholder kvalitetsprodukter til alle typer heste og forhandles i over 250 butikker i Danmark, i vores webshop samt andre europæiske lande. Se endvidere www.BlueHors.com.